AFLØSERE TIL REVAS’ GENBRUGSSTATIONER

Revas søger timelønnede afløsere, som kan træde til ved ferie og sygdom.

Hos Revas søger vi timelønnede afløsere, som kan træde til ved ferie og sygdom. Er du på udkig efter et fritidsjob, holder du et sabbatår, eller er du måske pensioneret? Så er det måske noget for dig.

Arbejdet består primært i at:

  • Give venlig vejledning og rådgivning af vores kunder om affaldssortering på genbrugsstationerne.
  • Vedligeholde og rydde op på genbrugsstationerne.
  • Bestille tømning af fyldte containere, mv.

Dine kvalifikationer:

Du skal ikke have en specifik uddannelse eller erfaring. Din indstilling og tilgang er vigtigst. Det kan være en fordel, hvis du:

  • Er udadvendt, venlig og serviceminded. Måske har du erfaring med kundeservice?
  • Du har gå-på-mod og klar til at give en hånd med ved forskellige opgaver.
  • Trives med udendørs arbejde, uanset vejret
  • Har flair for IT-programmer

Arbejdet foregår på vores 6 genbrugsstationer i hhv. Stoholm, Karup, Møldrup, Bjerringbro, Ørum og Viborg.

I din ansøgning, skal du skrive, hvilken/hvilke genbrugsstationer du kan være tilkaldevagt til, samt hvorvidt du kan afløse i hverdage og/eller weekender.

Din ansøgning:
Send et par ord om dig selv til revas@viborg.dk

Yderligere oplysninger:
Løn i henhold til gældende overenskomst.

Samtaler afholdes løbende.

Om os:
Vi er en virksomhed præget af et uformelt og frit arbejdsmiljø med plads til nye ideer og tanker. Vi vægter det kollegiale samarbejde højt, og vidensdeling og fælles mål er centrale elementer i vores tilgang til arbejdet.

 

Revas er Viborg Kommunes affaldscenter og administrerer indsamling af dagrenovation, olie- og kemikalieaffald samt genanvendelige materialer i Viborg Kommune. Endvidere driver Revas knuseanlæg, komposteringsanlæg, modtagestation for olie- og kemikalieaffald samt 6 genbrugsstationer placeret i byerne Viborg, Ørum, Stoholm, Karup, Rødkærsbro og Møldrup. Vi beskæftiger i øjeblikket 42 medarbejdere; heraf 15 i administrationen.