Kære Børnehaver, legestue og dagplejere

Her har vi lavet et lille ”gør-det-selv-event”, som I kan lave i børnehaven, legestuen eller dagplejen.


Eventpakken består af en animationsfilm, en sang og medaljer.

Nedenstående eventkoncept er afprøvet i 5 børnehaver, hvor vi tog ud og afholdte det med en skraldehelt. Det var en stor succes. (Se billeder herunder)

Opskrift på EVENT:

I samler børnene omkring en storskærm (projektor) – ved dagplejere kan en PC eller Ipad nok klare det:

Filmen afspilles

Sangen afspilles (meget højt, fuld styrke)

I snakker kort om hvad I så

Filmen afspilles igen

Sangen afspilles igen – og I synger godt med på omkvædet, mens I hiver jer selv i ørerne og hopper når det synges

Herefter går I ud med sække og gribetænger(som I har fra Revas-pakken) og samler skrald ind på legepladsen og i nærområdet. (ca 15-20 minutter)

Og så er der tid til medaljer og ros

(Se FILMEN og SANGEN herunder)
Medaljerne kan bestilles ved Revas (Pia Vejling) – skriv antal og adresse, så sender jeg dem ud til jer.

GOD FORNØJELSE

Tegnefilm: Naturens Helte

Filmen er målrettet børnehavebørn og indskolingsbørn. Den handler om at vi skal passe på naturen og ikke smide affald. Den kan bruges i institutioner til optakt til en “Skraldeindsamlingsdag” og Viborg Kommunes institutioner kan rekvirere “Naturens Helte Medaljer” ved Revas.

Revas skraldesang: “Skralderaleri”

Tekst & musik: Gorm Bull.

Tegnefilm: Naturens Helte (på kinesisk)

Filmen er oversat også til kinesisk.

Aktuelle nyheder


ARROW-DOWN