Mange steder med fælles affaldsløsning er der i dag allerede indført affaldssortering i tre og fire typer affald enten i “øer” med fire-hjulede beholdere eller i nedgravede affaldsløsninger. Med den nye affaldsordning skal alle sortere i fem affaldstyper.

Fælles affaldsløsning med fire-hjulede beholdere

Du kan finde sorteringsvejledning på indersiden af låget på affaldsbeholderen og du kan benytte vores app “AffaldViborg”.
Har du ikke modtaget en mini-guide, kan du henvende dig til dit boligselskab.

 

Undergrundscontainere

Bor du et sted hvor I har undergrundscontainere, så er du vant til at sortere i de 4 typer affald, papir, glas, metal, hård plast og batterier.Vi er nu igang med at udvide med madaffald. Du vi få nærmere besked fra dit boligselskab når turen kommer til dig.

Undergrundscontainerne er udstyret med en sensor som giver besked til os, når den er ved at være fyldt. Det er smart, så vi undgår at tømme unødigt.
Når vi tømmer undergrundscontainerne skal sikkerheden være i orden. Derfor følger der automatisk et gelænder med op af jorden, når vi løfter op med kran.

 

Viborg Midtby

Bor du i Viborg Midtby – så læs mere her  >>

 

Information om etablering af fælles affaldsløsninger i Viborg Kommune

Påtænker du at etablere en fælles affaldsløsning i dit område, så kan du finde mere information her.

En fælles affaldsløsning bestående af beholdere med hjul kan erstatte den traditionelle affaldsløsning med individuelle beholdere ved den enkelte husstand.

Etablering af fælles affaldsløsning er et tilbud, der henvender sig til boligforeninger, grundejerforeninger og ejerforeninger m.m., der selv kan holde opsyn med og vedligeholde affaldspladsen samt håndtere den administrative opgave. Bor du til leje, skal du kontakte din udlejer i forhold til ønsker til din affaldsløsning.

Undtagelsesvist vil det for nogle borgere også være muligt at lave en slags minifællesløsning med naboen. Der er dog mange forudsætninger, som der skal tages højde for, inden dette kan være en mulighed. Kontakt Revas for nærmere information og vejledning.

Anmodning om etablering af fælles affaldsløsning med plastbeholdere på hjul skal indsendes via e-mail til revas@viborg.dk eller sendes til Revas, Kirkebækvej 136, 8800 Viborg. Benyt vores samlede guide til etablering af fælles affaldsløsninger du finder her:

Download vores guide til etablering af fælles affaldsløsninger i Viborg Kommune  >>

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Revas på revas@viborg.dk eller tlf. 86 61 39 55.

Der tilbydes p.t. ikke nye nedgravede fælles affaldsløsninger i kommunen. Ønsker herom kan dog fremsendes til efterretning, såfremt der senere skulle blive mulighed for etablering af nye nedgravede løsninger.