
Hvad dækker affaldsgebyret?
Rygterne svirrer - hvad er sandt?
Vi er blevet opmærksomme på at der florerer et udsagn om at udgiften til affaldshåndtering i Viborg Kommune er steget fra kr. 1.326 pr. år til kr. 4.615 kr. pr. år
Vi genkender ingen af de fremlagte tal.
Standardgebyret i Viborg Kommune er i 2025 på kr. 3.922 pr. år og forventes i 2026 at blive 3.542 kr. pr. år.
Standardgebyret dækker alle udgifter vedrørende affaldshåndtering for en "standardbolig" (altså ca. 80% af husstandene i kommunen). Derunder også udgifter til indkøb og vedligeholdelse af spande, bortskaffelse/behandling af affald og ressourcer, afskrivninger og investeringer i maskiner og materiel, anlægsinvesteringer, monitorering af det nedlagte deponi, drift af genbrugspladser og indsamling med el-skraldebiler osv.
Det hævdes at der via skatten tilføres yderligere 500 kr. til indkøb af spande og 300 kr. til drift og at disse skattemidler tilføres Revas, hvilket ikke er korrekt.
Alle udgifter vedrørende borgernes affald i Viborg Kommune er gebyrfinansieret, jf. lovgivningens retningslinjer vedrørende ”hvile i sig selv”-princippet.
Vi har skriftligt henvendt os til afsenderen af udsagnene og gjort opmærksom på de faktuelle fejl i antagelser og oplyste beløb..
Vi har naturligvis stillet os til rådighed, for supplerende korrekte oplysninger om Viborg Kommune.

Hvad dækker affaldsgebyret?
Rygterne svirrer - hvad er sandt?


Ny affaldssortering i Domkirkekvarteret
Alt om den kommende affaldsløsning
