Priser

Her finder du vores

Prisliste

Det er obligatorisk for alle borgere i kommunen at være tilmeldt Viborg Kommunes affaldsordning, hvor der siden 8. april 2024 er blevet indsamlet ti typer affald ved husstanden.
80% af husstandende har en standardløsning, som beskrives her på siden.

Du kan på prislisten finde de aktuelle priser på standardløsningen og de øvrige beholderløsninger, vi tilbyder. På listen finder du også priser på tilkøb af eksempelvis en standplads eller en XL-standplads.

Standardløsning

ved 80% af husstandende i Viborg Kommune

  • 240 liters beholder opdelt til
    • Mad
    • Rest

  • 240 liters beholder opdelt til
    • Metal og glas
    • Mad- og drikkerkartoner samt blød og hård plast

  • 240 liters beholder til
    • Pap og Papir

  • Miljøkasse til:
    • Rester af maling, olie, kemikalier m.v.
    • Batterier og elpærer
    • Småt elektronik

  • Røde poser til:
    • Tekstil affald som eks. ødelagte viskestykker, strømper og lignende

Viborg Kommunes

Opgørelse over gebyrer til producenterne for håndtering af indsamlet emballageaffald

- for kvartalet 1. oktober til 31. december 2025

Opgørelsen viser de gebyrer, som producenter og deres fælles ordninger skal betale for det emballageaffald, som Viborg Kommune har indsamlet.

Opgørelsen følger reglerne i § 101 i emballagebekendtgørelsen som fastslår, at producenter (eller deres kollektive ordninger) skal betale for håndteringen af det emballageaffald, som stammer fra deres produkter og som kommunen har indsamlet.

Formålet er at sikre, at producenterne tager ansvar for hele livscyklussen af deres emballage – i tråd med EU’s principper om udvidet producentansvar og cirkulær økonomi. Priserne er angivet ekskl. moms.

Du kan se opgørelsen i PDF-filen via linket herunder.

Oftest stillede spørgsmål og svar om priserne

Priserne på affaldsgebyrer vedr. indsamling af husholdningsaffald pr. 1. januar 2025 fremgår af nærværende side inkl. prislisten for 2025.

Priserne er fastsat på baggrund af lovgivning på affaldsområdet med baggrund i Regeringens Klimaaftale af 16. juni 2020, som bl.a. stiller krav om:

  • Udvidet husstandssortering i 10 fraktioner (flere fraktioner og beholdere).
  • Strømlining af affaldssorteringen nationalt (tilpasning af sorteringsvejledninger og fraktioner).
  • Øgede krav til affaldsindsamling, behandling og afsætning (nye afsætningsaftaler, herunder anskaffelse af nye renovationsbiler, transportoptimering samt afsætning og behandling af affaldet).

Gebyrerne afspejler dermed de konkrete justeringer og investeringer der er planlagt for ordningerne fremadrettet, for de enkelte affaldstyper og for brugerne af affaldsordningen.

Affaldsordningerne finansieres som ”hvile-i-sig-selv-ordninger”, hvilket betyder, at priserne set over en årrække skal afspejle de faktiske udgifter til affaldsordningen. Viborg Kommune genererer med andre ord ikke overskud på affaldsordningerne, da priserne blot skal dække de beregnede udgifter i de kommende år.

Renovationsgebyrer er ikke længere pålagt moms. Ændringen skyldes en afgørelse i landsskatteretten.